mandag den 27. februar 2012

Elfridas hus i arkiverne (fortsat)

Teksten i skødet, som jeg omtalte og linkede til i det forrige indlæg, var ikke nem at tyde. Højt sat klarede jeg vist selv ca. en 1/4-del. En af mine bekendte kom ud af skabet som en mere end habil slægtsforsker og bidrog med i alt fald en 1/3-del yderligere.

Og han var kvik og lagde linket til skødet op på et slægtforsknings-forum (www.slaegtogdata.dk) og derefter gik der mindre end et døgn, inden hele skødets tekst var læst og udskrevet. Skødets tekst er her under med de oprindelige linieskift, så nysgerrige kan sammenholde det oprindelig skøde og teksten og blive en hel del klogere på gotisk håndskrift fra 1865:

Skjøde
Underskrevne Severine
Jespersen, født Bassesen, Enke efter Kjøbmand F.A.S. Jespersen
i Nibe tilstaaer hermed at have solgt og overdraget til Ole Larsen
i Klæstrup det mig tilhørende Huus i Klæstrup under Voxlev
Sogn med paastaaende Bygning og tilliggende Jordlod under Matr.
No 8 skyldsat for nyt Hartkorn 3 Fdker (?) 1¼ Alb. uden særlig Gammelskat. -
Kjøbesummen er accorderet til 165 rdl, skriver eet hundrede treds
sindstyve og fem Rigsdaler Rigsmønt og Salget sker iøvrigt paa
følgende Vilkaar: 1. Kjøberen er forpligtet til at respectere den
hans Fader, Lars Olsen ifølge utinglæst Fæstebrev af 10 Decbr
1827 tilkommende Fæsteret, hvilket Document overleveres ind-
Kjøberen med nærværende Skjøde. - 2. De Kongelige Skatter og
offentlige Afgifter, som paahvile det Solgte for indeværende Aar
og for Fremtiden, tilsvares af Kjøberen. - 3. Det Solgte, der er
overtaget af Kjøberen, staar i enhver henseende fra Dato for
Kjøberens Regning og Risico. - 4. Med Hensyn til min Adkomst
paa det Solgte bemærkes, at Eiendommen ved Skjøde af 1. Februar
1804, tinglæst den 18. juli 1805 af Baron C.F. Juel til Lundbek
overdroges til min Fader, nu afdøde Justitsraad, Byfoged Bassesen
i Nibe tilligemed endeel Bøndergods i Voxslev Sogn, som i sin Tid
hørte til Pandum Hovedgaard. Stedet var da bortfæstet til den
nuværende Fæsters Fader Ole Jensen, hvis Fæsteret, om den findes
tinglæst, er bortfalden ved Fæsters og hans Enkes dødelige Afgang. -
Ejendommen tilfaldt min Moder, Enkefru Maren Cathrine Bas-
sesen, født Færch, ved Samfrændeskifte den 13 Octbr 1828 efter
hendes i Maj Maaned 1826 afdøde Mand, min fornævnte Fader.
Ved privat Skifte og Deling mellem de myndige Arvinger efter
bemeldte min i Januar 1856 afdøde Moder overdrages Eien-
dommen i Arv til min afdøde Mand, Kjøbmand F.A.S.
Jespersen paa mine Vegne og overgik efter hans død til mig,
der med Skifteslutning af 15de Oktober 1860 er extraderet vort
Fællesbo til fri Raadighed. - Da imidlertid de herhenhørende
Transactioner ikke ere behørigen tinglæste, ligesom den solgte
Eiendoms Matricculsnummer og Hartkorn ikke ere noterede i
Pantebogen, frafaldes paa Grund af ovenstaaende Forklaring Rets-
anmærkning om de heraf flydende Mangler med min Adkomst.
Og da nu Kjøberen, bemeldte Ole Larsen contant har berigtiget
den accorderede Kjøbssum, saa skal indbemeldte Eiendom med
rette Tilliggende fra nu af følge og tilhøre ham som fuldkommen
Eiendom [overstreget]
[overstreget] fri og frelst for hver Mands lovlige Tiltale,
idet jeg indestaar ham fra Vanhjemmel efter Loven. Til Be-
kræftelse vidnesfast underskreven. Nibe den 5te Februar 1865 ...


Spændende læsning, ikke sandt?

Den mest interessante del af skødet er der, hvor enkefrue Jespersen fortæller som sin adkomst til huset. Ikke nok med, at det kommer frem, at hun har arvet det fra sin fader, der står også, at huset er frasolgt Lundbæk herregård i 1804 og at det før det hørte til den nærliggende Pandum Hovedgaard.

Den grundige Carsten René, som har hjulpet mig med at læse skødet, har også været i dybt i folketællingerne og kirkebøgerne, og han har sammenstykket denne liste over husets beboere gennem hele 1900-tallet:

1801: Ole Jensen og Ane Jensdatter bor i huset med deres to børn.
1834: Lars Olesen (søn af Ole Jensen) og Gjertrud Jensdatter bor i huset med deres tre børn, Mette Marie, Ole og Ane Marie.
1840: Lars Olesen og Gjertrud Jensdatter bor i huset med deres tre børn
1845: Lars Olesen og Gjertrud jensdatter bor i huset med deres to døtre.
1850: Lars Olesen og Gjertrud Jensdatter bor i huset med deres datter, Mette Marie.
1860: Lars Olsen og Gjertrud Jensdatter bor stadig i huset.
1865: Huset sælges til Ole Larsen af Severine Jespersen, enke til en købmand (jvf. skøde).
1870: Ole Larsen og Dorthea Kirstine Jensen bor i huset med deres to børn.
1888: Ole Larsen dør 59 år gammel.
1890: Dorthea Kirstine Jensen har datterens, (Laurine) Jensines familie (forældre og 5 børn) boende i huset.


Sammenholder man skødets indhold med listen, ser man, at Ole Jensen, der var fæstet til huset i 1801, overlod huset til sin søn Lars Olesen før 1834 og at det var dennes søn, Ole Larsen, der købte det af købmandsenken i 1865.

Og det er bedre end det. Ole Larsen var gift med Dorthea, der efter hans død blev boende i huset til 1920. Altså har vi bare tre slægtled under husets tag i ca. 120 år.

Historien er længere endnu. Men ikke her; mere må følge i endnu et blogindlæg.

onsdag den 15. februar 2012

Elfridas hus i arkiverne

I dag, hvor der var en slags vinterferie her, gjorde jeg, noget, som jeg nu længe har tænkt, at jeg ville; jeg tog forbi Landsarkivet for Nørrejylland, som heldigvis er beliggende i Viborg, for at se, hvad arkiverne gemmer af officielle oplysninger om Elfridas hus.

Den venlige og kyndige læsesalshjælp fik hurtigt sat mig på sporet af noget. "Realregisteret" er der, hvor man finder oplysninger om en given matrikels optræden i andre officielle kilder.

Adgangen til dette dokument var via (micro-)film på ruller; så fik jeg lært det:



Dette mødte mig på folio 33, som handler om Elfridas hus aka Matr. No 8, Klæstup i Vokslev sogn:


En nærlæsning viser, at de sølle tre "Adkomster" er:

1) Severine Jespersens salg af huset til Ole Larsen i februar 1865
2) En "skødeudskift" fra 1920 og
3) Dorthea Larsens salg af huset til Carl Kasper Jensen i sommeren 1920. 

Det er sgutte mange aktiviteter fra ca. 1842 til 1921. Det hører dog med, at der på højresiden står en række tilhørende anmærkninger vedr. obligationslån mm i huset.

Men nummeret efter teksten i punkt 1 sendte mig videre til folio 547 i "16":



En skrivefejl måtte dog været indtruffet et sted, for det var først på folio 548, at jeg mødte dette:


Er det det, tænkte jeg og spurgte læsesalsvagten om. Men inden han nåede at kigge forbi plads 49, hvor jeg sad med mine arkivalier, så jeg, at hele siden til højre for denne "Overskrift" i margin, var skødet jeg ledte efter.

Her er det:


Jeg har forsøgsvist stavet mig igennem det og er vist i stand til at læse ca. 10-15 procent af teksten. At sælgeren Severine Jespersen (født Bassesen), enke efter en Nibe-købmand, synes at have fået huset i Klæstrup fra sin moder, født Færch, og at Baron Juul på den nærliggende herregård Lundbæk og årstallene 1804/1805 er nævnt, kan jeg se. Men der slutter det også. Ærgerligt, for skødet synes at gemme på Elfridas hus' tidlige historie.

Hvis nogen kan læse den slags håndskrift, må de endelig sige til. Jeg har lagt en kopi her for de særligt nysgerrige og/eller kyndige: http://rannes.dk/elfridashus/16-548.jpg.





lørdag den 11. februar 2012

Kilden i ... Klæstrup

Jeg har ikke været helt ærlig, kan jeg se.

I indlægget fra i lørdags (http://www.elfridas-hus.blogspot.com/2012/02/at-ikke-holde-et-ubeboet-hus-opvarmet.html) omtalte jeg Elfridas hus som "bundfrosset".

Det var det ikke. Ikke da, i alt fald.

Men det var det så, da jeg kiggede forbi i onsdags. Fyret var stoppet igen, løbet tør, da de 7-10 liter jeg havde standeret ikke slog til. Flere (billige) kuglehaner, som jeg havde sat for enden af rør, hvor der tidligere havde siddet radiatorer, var trykket i stykker af isen i rørene. En gammel radiator var vist også sprunget læk; der var frosset vand under den. Den måtte jeg skrue af og bærer udenfor. Og i en stump pexrør, som forbandt en midlertidig opstillet radiator, var der trykket et lillefinger-stort hul, hvor en malerisk, sort (vi taler varmeanlægsvand, det er altid natte-sort) iskegle knejsede fra. ØV.

Men det var værre endnu.
Brugsvandet, som jeg ellers havde fået hul på sidst, var dybfrosset således, at der i vanduret var presset is op gennem "urskiven". Jeg reagerede helt naturligt (tror jeg) og forsøgte at skubbe isen til side med min ganske ubehandskede højre hånd med det resultat, at jeg rev to blødende huller på min tommelfinger på det glas, som isen selvfølgelig havde skubbet op. Øv, igen.

Jeg løb lidt rundt med min blødende tommelfinger pakket ind i toiletpapir - rindende vand var der jo ikke noget af - inden jeg søgte hjælp hos den flinke nabo, Gerrit (han er oprindeligt hollænder), som resolut slog et seriøst stykke plaster to gangen rundt om min finger. Så holdt det op med at bløde.

Inden jeg tog hjem, startede jeg oliefyret igen - stadig dog kun med en 10 l dunk - så det ikke skulle fryse, og forsynede mulige smeltevandsulykker med spande.

I dag, lørdag, tog jeg så tilbage til Elfridas hus forberedt på det værste. Det var nu ikke galt. Fyret var løbet tør, men ingen nye ulykker indtruffet. Med fyret i gang igen og fuld blus på Bekkassin-brændeovnen, ryddede jeg lidt op og tænkte over, hvad jeg nu kunne bedrive tiden med, mens huset langsomt varmede op.

Da slog den gamle talemåde mig: "omgivet af frosne vande søger den gode sømand mod mere åbne vande". Bevæbnet med en robust rive begav jeg mig ned mod grøften, som afgrænser vores grund i retning af Binderup Å. For enden af grøften er nemlig en naturlig kilde (Elfridas kilde?), som gemt der i et gammelt pilekrat var godt mudret til. Kilden løber via grøften i skellet ud i Binderup Å, men det har tidligere slået mig, at den (både kilden og grøften) kunne have godt af at blive renset op. Og hvilken dag kunne være bedre til det end denne, hvor det ellers altid fugtige terræn er halv-frossent?

Well, jeg tog fat med riven - startende ved kilden, hvorom vi i øvrigt fra Fridas nevø, en nu ældre mand, vel i 70erne, der som barn var feriebarn hos Frida, har hørt at der lå mælkeflaskerne mm. altid på køl - og begyndte at rense op. En del grene og mudder fik jeg vha. riven renset op af kilden selv, så den til sidst så sådan ud:


Plasticrøret stod der, og det lader jeg i første omgang stå. Senere vil jeg prøve finde ud af, om man kan lede det rene kildevand udenom det mere stillestående vand i kildens lille dam ved at sætte et nyt rør ned. Ellers går det også uden. Læg gerne mærke til - via farvningen på røret - at vandet i kildens hul er faldet en 10-15 cm efter oprensningen af afløbet - aka grøften - som ses på det pittoreske billede her:


Sådan blev det (endnu) en dejlig dag i Elfridas hus - og ikke mindst ved Elfridas kilde i Klæstrup. Jeg er allerede begyndt at glæde mig til, at det bliver tid til at sænke et par flasker hvidvin ned i den - til den tid - helt klare og 8 grader kølige kilde.

Alle burde have deres egen kilde. Så tror jeg verden ville se anderledes ud.


Edit søndag:
jeg har i dag ledt højt og lavt efter information på nettet om, hvordan man "vedligeholder" sin kilde og får mest ud af den. På dansk har jeg endnu ikke fundet noget, men jeg stødte på disse to gode engelsksprogede link, som jeg straks videregiver:


Milking Water from the Hills (pdf-fil)




mandag den 6. februar 2012

Elfridas hus på gamle kort

Mens man venter på, at ens gamle hus tør op efter at være bundfrossent pga. et oliefyr, der er gået i stå, kan man muntre sig med at finde sit hus på de gamle kort, som er tilgængelige på nettet.

Man kan evt. starte på denne side: http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/

Klikker man på menupunktet "Danmark før og nu" kommer dette billede op:

Når adressen er tastet ind i nederste højre hjørne, og man har valgt mellem tre forskellige historiske kort lige over, kan man med den røde skyder under de to halve korte, skyde fordelingen mellem det nuværende og det gamle kort. Det er sjovt, men ikke sjovt nok, da kortets målestoksforhold er for lille til, at man kan komme ned til de spændende detaljer.

Vil man det, skal man i stedet, klikke på menupunktet "matrikelkort". Her får man, atter ved at taste husets adresse ind, adgang til et almindeligt kedeligt matrikelkort:



Men klikke man straks på linket "Find stedet i historiske kort" midtfor til højre, bliver det straks mere langhåret, men også sjovere:



Nu kan man klikke det kort frem, man vil se på, eller lukke op for flere kort. Klikker jeg f.eks. på "vis kort" v. Original 1 (det første danske matrikelkort fra ca. 1800-1810) og zoomer ind på den bid af kortet, hvor Elfridas hus ligger, ser det sådan ud:


Elfridas hus er ikke på kortet, for det var ikke bygget da, men et andet hus ligger på matriklen. Det er huset midtfor, lige ved "70", som står på hovedet. Huset ligger nærmest øst-vest, mens det nuværende hus ligger langs vejen, sådan nordøst-sydvest. Naboen Karen fortalte i øvrigt den anden dag (da jeg hentede oliedunken) både, at hendes mormor kunne huske, at det første hus havde ligget der (så er Elfridas hus nok ikke fra 1840erne alligevel), og at hendes nu afdøde mand på Elfridas grund havde pløjet nogle store sten op, hvor det første hus lå en gang. Men det er jo en anden historie.

Klikker man i det forrige vindue på "sognekort", kommer der andre gamle og interessante kort op.



Dette første sognekort viser, at vores matrikel, på kortet korrekt markeret med "8", ikke har gået til Binderup Å, men at Binderup Å har gået op til "vores" matrikel, den gang åen var stemmet op af Huul Mølle længere nedstrøms. Det forklarer, hvorfor stykket neden for vores grund ikke hører til matrikel nr. 8; det dette stykke land opstod, tilfaldt det selvfølgelig storbonden på Klæstruplund på nordsiden af åen af få det. Gad vide om folkene fra den side nogensinde har sat deres ben på det stykke sumpede land?







lørdag den 4. februar 2012

At ikke holde et ubeboet hus opvarmet med et oliefyr

Gårsdagens indlæg må have været en form for hybris. I dag kom nemesis; jeg ankom til et bundfrossent hus. Oliefyret kørte ikke, men det var ikke den fine stald-termostats skyld.

Der var is på ydervæggen i "porten", is på vinduerne i alle rum, og både det kolde og det varme vand var frosset i rørene.

Jeg prøvede straks at starte fyret, men uden held. Det prøvede, tændte, hostede og osede lidt og gik så ud.Der var ingen flow i olien, så tanken måtte være tom.

Det var den dog ikke. En pejling viste ca. 250 l. Men stoppet var forsyningen i al fald, og smedemesteren, som telefonisk blev spurgt til råds, sagde det, som det var. Det slam, der altid er i sådan en gammel tank, indeholder vand, og vandet er frosset. Du får ikke hul i gennem, før det bliver tøvejr. Skal fyres startes op, skal det være via en dunk med olie, som pumpen fødes fra. Sådan.

Jeg søgte mod naboen Karen for at låne en dunk. Da hun hørte om ulykken, sagde hun, at hun havde glemt at fortælle os, at Fridas tank lå skævt i jorden og altid løb tør, når pejlingen viste 250-300 l. Nuvel, nu kom det frem. Og det forklarede en hel del.

Jeg lånte Karens gamle 40 l. metaldunk og hentede fyrings/dieselolie på tanken.

Det blev Fridas tilsvarende men mindre 10 l dunk, der fik lov at føde fyret. Og så kørte det. Men rørene på loftet, der forsyner radiatorerne rundt i huset, er fortsat frosne og tør nok ikke op før, der bliver tøvejr. Sådan er det bare. Jeg fik da hul på vandhanen i "porten".

Her er de to fine metaldunke, der fik lov at redde min dag og min nemesis:


fredag den 3. februar 2012

At holde et ubeboet hus opvarmet med et oliefyr

Vi har tidligere haft erfaring med at holde et oliefyr kørende i et ubeboet fritidshus hen over vinteren. Det var ikke billigt, selv det "bare" skulle stå og holde huset frostfrit.

Den gang købte jeg en såkaldt staldtermostat, som jeg sluttede til hen over oliefyrets tænd/sluk-kontakt på væggen. Termostaten selv blev da placeret for enden af en lang ledning på loftet under stråtaget, sådan at den sørgede for at fyret først tændte, når der blev ca. 1. grad under taget, og dermed i huset.

Det virkede, når bare der var olie på tanken, og cirkulationspumpen var tændt. Men det er en anden historie (nå ja, huset findes endnu og er faktisk til salg, hvis det skulle interessere nogen: http://www.robinhus.dk/ejendom/default.asp?boligid=54810).

I Elfridas hus har jeg lavet samme løsning.

Termostaten, som er luset ind over tænd/sluk-kontakten på væggen ved siden af oliefyret, er denne gang en Danfoss RT4 (-5-30 grader), og den ser sådan ud:



Også i dette tilfælde ligger/sidder termostaten på loftet og tænder, når for fyret når temperaturen udenfor nærmer sig de nul grader. Der er jo ingen grund til at have oliefyret til at køre, når der f.eks. er 7 grader udenfor. Og det er ikke sikkert at man lige er i nærheden, når vejrudsigten meddeler, at der er frost på vej.

I morgen lørdag går turen til Elfridas hus. Udenfor er der nu ca. minus 11 grader. Jeg er spændt på om alt er, som det skal være i huset.

torsdag den 2. februar 2012

Efridas hus - nu købt

Det er meningen, at bloggen her skal op på omgangshøjde med, hvor langt vi er med at sætte huset i stand og løbende vise, hvad vi får lavet, og redegøre for vores forskellige overvejelser, vores research og vores inspirationskilder.

Og mens det her i vinter ikke går så stærkt i huset, vil jeg prøve at indhente lidt af den den tid, vi allerede har delt med Elfridas hus.

Endnu, i den fremadskridende fortælling har vi knapt købt huset. Jo, her er det:

Vi købte huset lynhurtigt og pressede ejendomsmægler - og dermed sælger - til at få handlen hurtigt på plads. Og det kom den.Så ikke lange inde i juli 2011 var huset vores - hvis jeg ikke husker meget galt, fik vi nøglen inden papirarbejdet var færdig. Vi kunne ikke vente.

Her er nogle billeder af husets rum som de så ud, da vi overtog huset:


 Det er Fridas soveværelse.


Her er stuens ene ende.


Her er den anden ende af stuen.
Her døren ud til køkkenet. Fra denne side er det ikke nemt at se
at plastic-lamineringen skjuler en dør var vel 1840.

Fridas familie havde hentet de mest personlige ting og det, de ville have. Naboerne havde fået lov at tage, hvad de gerne ville have. Resten af Fridas indbo stod tilbage i huset, da vi overtog huset. Der blev et lille læs til genbrug, og mange trailerlæs til genbrugspladsen; nogle få møbler - Fridas værktøjsskab og en hylde eller to bliver i huset.